Mike har påtaget sig at afhente Store-Gunnar på havnen og sørge for, at han kommer med toget i rette tid til at nå sit eget bryllup. Men Store-Gunnar har lige noget, han skal ordne først, bl.a. et gammelt regnskab ved et billardbord - og så er toget kørt. René tager utraditionelle midler i brug for at møde Anna igen - det lykkes, men det bliver ikke kun glædeligt. Imens breder problemerne sig voldsomt på centralen - forårsaget af City-Bilen. Og så skal Lizzie tage hul på en ny tilværelse.