I Ulsted i Nordjylland er 28-årige Julia ved at knække totalt under det arbejdspres, hun har sat sig selv under for at holde trit med sin gæld. Hun arbejder ofte dobbeltvagter som SOSU-hjælper, og på farten lever hun af cigaretter og energidrik. Hendes veninde, Ditte, ser bekymret til, mens Julia er ved at smadre sin krop og sin mulighed for et langt arbejdsliv. Julias gæld er vokset eksplosivt, mens hun var sammen med sin ekskæreste. De optog et stort lån i banken sammen, men Julia har hidtil været den eneste, der har afdraget. Luksusfældens eksperter, Mette Reissmann og Jan Swyrtz, deler veninden Dittes bekymring og starter med at undersøge, hvor tæt, Julia er på at bryde sammen. For som den sygeplejerske, de har allieret sig med siger: ”At arbejde 16 timer i døgnet, kan man kun holde til i kort tid” Eksperterne erfarer, at de bliver nødt til at gå anderledes til værks for at redde Julias økonomi.